Velfortjent hjemmespa-dag for mor

okt 19, 2022 | Mor og far

Sommetider er det mors tur til forkælelse, enten når de små er puttet eller sendt hjem til mormor for en lørdag. Hvad end det indebærer, har du fortjent det, om det bare er for et par timer eller en hel dag. Det kan være at sætte dig ned med en bog og en kop te eller at afholde en fuldendt og avanceret spa-dag med mange produkter og en stram tidsplan. Det er vigtigt at prioritere sig selv en gang imellem, for du kan ikke give videre til familie og venner, hvis du ikke passer på dig selv.

Dit setup

Der skal den rette belysning og spise til for at slappe rigtigt af – måske nogle frosne vindruer? Køb nogle lys af bivoks for at skabe stemning på badeværelset, og føl dig som mødrene i alle 90’er filmene, når de slænger sig i badekarret og læser dameblade. Hvis du ikke har et badekar, kan du købe et fodbad for at få følelsen af spa derhjemme. Når du har planlagt din spa-dag, så shop ecooking produkter for at føre kvalitet og følelsen af ægte spa ind i hjemmets trygge rammer og dette er også meget billigere i længden. Med en blød kåbe og matchende tøfler er du klar til at gå i gang. Sørg for at du ikke har andet for dén dag, for at lade din hjerne slappe af uden at skulle tænke over senere gøremål.

Din payoff

Når du har lagt alle dine skrubbebørster og cremer frem, er du klar til at høste frugten af alt dit hårde klargøringsarbejde: din hud bliver friskere, dit hår føles blødere og dine øjne mindre tunge. Afslut spa-dagen med endnu en kop te og nogle vitaminpiller, for at føre forkælelsen fra ydersiden til indersiden. Hvis du ikke har gjort det inden, kan du slutte af med at skifte sengetøj og lufte ud i dit soveværelse.